Hamphuse tager fart i verden – kan give lavere klimaaftryk

Huse, der binder mere kuldioxid, end de udleder under byggeriet, lyder som drømme om fremtiden. Men rundt om i verden er det allerede en realitet. Fra Island til Nepal, fra Schweiz til Australien dukker en ny generation af bæredygtige bygninger op med hamp som en central del af løsningen.

Hamp bliver et seriøst byggemateriale

Det, der driver udviklingen, er hampbeton, på svensk ofte kaldet hampbeton eller hampbeton. Materialet består af de træagtige dele fra hamp, kalk som bindemiddel og vand. Resultatet er et let, isolerende og fugtregulerende byggemateriale, der også modstår skimmelsvamp på en naturlig måde. Når planten vokser, og kalken hærder, bindes store mængder kuldioxid, hvilket betyder, at et hampehus kan have en negativ klimapåvirkning over sin livscyklus.

I hverdagen mærkes fordelene hurtigt. Væggene ånder, absorberer fugt og frigiver det igen, når luften bliver tørrere. Det skaber et jævnt indeklima, køligt om sommeren og varmt om vinteren. Det er også en af grundene til, at arkitekter og byggeeksperter i stigende grad ser hamp som et praktisk, ikke kun miljøvenligt, alternativ.

Store projekter viser vejen

En af Europas største hampbygninger står i Widnau i Schweiz og rummer 19 lejligheder. Der er alle indvendige vægge bygget i hampebeton, og huset siges at have netto nul i drift og endda overskud i energibalancen til vedligeholdelse. Det er et klart bevis på, at materialet også fungerer i flerfamiliehuse, hvor kravene til brandsikkerhed, statik og økonomi er høje.

I Storbritannien har Bright Building ved University of Bradford tiltrukket sig stor opmærksomhed som en af verdens største monolitiske hampbygninger. Væggene er omkring 450 millimeter tykke og binder mere end 50 tons kuldioxid. Samtidig har bygningen modtaget en af de højeste BREEAM-vurderinger, der nogensinde er tildelt en uddannelsesbygning.

Fra præfabrikation til 3D-print

Udviklingen handler ikke kun om miljø, men også om effektivitet. I Cambridgeshire, Storbritannien, blev Flat House bygget ved hjælp af præfabrikerede hamppaneler, der blev samlet på stedet på kun to dage. I Australien går nogle projekter endnu længere og bruger 3D-print til at udlægge materialet lag for lag. Dette åbner op for hurtigere byggetider, et lavere klimaaftryk og større formfrihed.

Også i Nordamerika og tysktalende lande tager byggeriet fart. Lower Sioux Indian Community i Minnesota har bygget med hampbeton siden 2016 og driver nu sin egen produktion til lokalt boligbyggeri. Interessen vokser også i Tyskland og Østrig, ikke mindst hvor regionale råvarer og korte transportafstande er prioriteret.

“Hampahus viser, at bæredygtigt byggeri kan være både moderne, sundt og økonomisk muligt”, er en konklusion, der går igen i flere af projekterne.

En byggetrend med en fremtid

Det, der tidligere blev set som et nichevalg for miljøbevidste entusiaster, er nu ved at blive en etableret del af fremtidens byggeri. Med bedre standarder, flere godkendelser og voksende industriproduktion kan hampehuse gå fra bemærkelsesværdige eksempler til hverdagsliv i både Europa og andre dele af verden. For lande som Sverige, med stort fokus på klima og energieffektive boliger, er udviklingen særligt interessant.